CPH fortsat blandt verdens bedste til ruteudvikling

23. Sep 2014
by Christian

På World Routes konferencen i Chicago blev Københavns Lufthavn mandag aften amerikansk tid hædret af alverdens flyselskaber for at være en af verdens tre bedste lufthavne til ruteudvikling blandt lufthavne mellem 20 og 50 mio. passagerer årligt.

Prisen blev uddelt på en af verdens førende luftfartskonferencer, World Routes, der blev afholdt i Chicago i disse dage. På World Routes mødes cirka 3.000 repræsentanter fra flyselskaber, lufthavne og turismeorganisationer verden over for at diskutere og forhandle udvikling af nye flyruter.

I alt var fem internationale lufthavne indstillet til prisen som "verdens bedste til ruteudvikling". Dublin løb med første præmien, foran Københavns lufthavn. München lufthavn fik entredjeplads. Düsseldorf og Seattle-Tacoma lufthavnene var også shortlistet.

”Hver eneste flyrute skaber vækst, arbejdspladser og investeringer. Derfor er konkurrencen mellem lufthavne og lande om at fastholde og tiltrække nye ruter blevet benhård. Og derfor er det et fantastisk skulderklap til Danmark, at vi fortsat er blandt verdens bedste til ruteudvikling,” siger Ole Wieth Christensen, ruteudviklingschef i Københavns Lufthavn.

Sidste år vandt Københavns Lufthavn den prestigefyldte pris, da World Routes blev afholdt i Las Vegas, og siden sidste års verdensmesterskab har CPH også hjemført Europamesterskabet i samme disciplin.

”Kåringen som en af verdens tre bedste lufthavne til ruteudvikling er et udtryk for, at flyselskaberne mener, at vi giver dem en samlet markedsføringspakke af høj klasse med ordentlige rutedata, analyser og forslag til udvikling af nye og eksisterende ruter," siger Ole Wieth Christensen der dog er lidt ærgerlig over at man ikke vandt igen i år. "Vi havde naturligvis sat næsen op efter at genvinde titlen som "verdensmester i ruteudvikling", men vi var oppe imod andre stærke lufthavne, der også gør et godt arbejde for at give flyselskaberne det bedst mulige materiale at arbejde med.” 

More from First-Class.com
British Airways image
Airline Review
Review of British Airways Business Class

To fly, to serve. That is the tagline of the UK’s main carrier British Airways. It takes pride in offering reliable and friendly service...

Read more

The Silo Hotel image
Hotel Review
Review of The Silo Hotel

The Silo hotel is located on the V&A Waterfront in Cape Town. This 28-room luxury boutique hotel is part of The Royal Portfolio, which...

Read more

Ho Chi Minh City Travel Guide 2026 image
First-Class.com - City Guide to Ho Chi Minh City
Ho Chi Minh City Travel Guide 2026

Ho Chi Minh City does not believe in doing anything quietly.This Ho Chi Minh City travel guide is for travellers who want more than a...

Read more